 | Andet |
 | Kost |
 | Motion |
|
Stil spørgsmål om Motion |
 | 02-10-2008 11:30:38 7B på Parkskolen spørger:
hvor meget motion skal man dyrke om ugen? <3 Hej 7. B
Tak for jeres gode spørgsmål. Faktisk har vi godt af at få motion og bevægelse hver dag, f.eks. ved at cykle eller gå til skole og cykle eller gå til de andre ting, som vi skal i løbet af dagen. Det giver god motion og god energi! :-)
Generelt skal vi gerne være fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen på et niveau, som kaldes "moderat intensitet" og som føles som at man bliver lidt forpustet, men ikke mere end at man kan snakke samtidig. Når man f.eks. går hurtigt, så vil det typisk være "moderat intensitet".
Mindst et par gange om ugen er det også godt i mindst 30 minutter at få pulsen højere op til det, som man kalder "høj intensitet", hvor man er så forpustet, at man ikke længere kan snakke i lange sætninger. Det kunne f.eks. være hvis man løber en tur, hvor man bliver forpustet undervejs.
Med til et godt træningsprogram hører også at man styrker kroppens store muskelgrupper, dvs. ben, ryg, brystmuskler og mavemuskler, med gode styrkeøvelser et par gange om ugen. F.eks. kan armbøjninger, dybe knæbøjninger og maveøvelser være en fin start. Husk også at strække godt ud, så kroppen bliver stærk og smidig og kan fungere optimalt.
God træning :-)
Chris. |
|
 | 21-10-2008 08:52:23 7A på Hjerm Skole spørger:
Hej chris. - vi ville lige høre om, der er andre forme for motion end bare sport?Hilsen 3 børn fra Hjerm skole :D. Hej 7.A
Ja, det tæller også som motion, når I cykler til skole, tager trappen, danser, går en tur - alt, hvor kroppen er i bevægelse og man får pulsen lidt op, tæller med i regnskabet. Sørg for både at få almindelig bevægelse i hverdagen ved f.eks. at cykle til skole, gå ture, tage trapperne osv., og også at få pulsen så højt op, så I bliver forpustede, f.eks. ved at spille fodbold, svømme eller løbe en tur.
Chris. |
|
 | 22-10-2008 07:37:41 7D på Åbjergskolen spørger:
hej chris er det at dyrke motion når man rider?jeg spørger fordi at dem fra min klasse siger til mig at det ikke er en sport at ride!med venlig hilsnMarie-Louise
Hej Marie-Louise
Tak for din mail og dit gode spørgsmål. Jo, faktisk har de tre rytter-discipliner dressur, military og springridning været Olympiske discipliner siden 1912, og selvfølgelig tæller det da som sport. Det er fantastisk træning for benene, for mave- og rygmusklerne og for balancen.
Chris. |
|
 | 28-10-2008 08:51:43 7A på Hjerm Skole spørger:
hvor meget skal man løbe om dagen?
Hej 7.A
Det allerbedste for kroppen er at skifte mellem flere forskellige former for motion, så man nogle gange løber og andre gange f.eks. cykler, spiller fodbold, svømmer, sjipper, danser, bokser, gymnastik – der er masser af muligheder. Sørg for at få masser af bevægelse hver dag, så du er sikker på, at når du lægger det hele sammen, så har du været i gang i mindst 60 minutter i alt om dagen – og gerne mere! God træning! :-)
Stay strong,
Chris.
|
|
 | 20-11-2008 09:09:02 7V på Lundehusskolen spørger:
Hej chris.træner du hver dag?KH.
Hej 7.v.
Ja, det gør jeg, og jeg sørger for at træne og få motion og bevægelse på mange forskellige måder, så det ikke er det samme jeg træner hver dag. Variation er vigtigt. På de dage, hvor jeg kommer sent hjem og ikke kan nå til træning, så tager jeg f.eks. lidt ekstra armbøjninger, mavebøjninger, dybe knæbøjninger (”squats”) og rygøvelser på stuegulvet og løber et par ture op og ned ad trapperne. Jeg kan også godt lide at løbe en tur, for det er nemt bare at tage løbeskoene på og så afsted. Der er masser af muligheder for at få motion hver dag. Det behøver ikke at være en kæmpelang løbetur – en omvej på cyklen på vej hjem, en ekstra tur på trapperne, en gåtur i hurtigt tempo og et par styrkeøvelser på stuegulvet, tæller også. Man siger, at ”mange bække små gør en stor å”, og det gælder også for motion og bevægelse. Vær kreativ og bliv god til at se muligheder for bevægelse i hverdagen. Det giver god energi!
Stay strong,
Chris.
|
|
 | 20-11-2008 09:11:00 7V på Lundehusskolen spørger:
Hej igen Chris.skal man dyrke motion hver dag ?og i hvor lang tid hvis man er 12-14 år ?Kærlig hilsen 7.v :o)
Hej 7.v
Tak for jeres gode spørgsmål. Ja, vores krop og hjerne har godt af at få motion og bevægelse hver dag. Når man er 12-14 år (og også i alle andre aldre!) så skal vi generelt gerne være fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen på et niveau, som kaldes "moderat intensitet" og som føles som at man bliver lidt forpustet, men ikke mere end at man kan snakke samtidig. Når man f.eks. går hurtigt, så vil det typisk være "moderat intensitet". Så snup en gåtur med familien, hvor I går med god fart, eller sjip, dans eller snup en en cykeltur med vennerne, og gerne hver dag.
Særligt her i julemåneden, hvor vi ellers nemt kommer til at sidde stille det meste af tiden til julearrangementer og lignende, har vi brug for god motion. Samtidig er julemåneden også en rigtig god chance for at være gode energi-ambassadører i familien, når familien er samlet til julehygge. Vær gode rollemodeller og foreslå at gå en tur sammen, cykle en tur, eller tage en tur på skøjtebanen. Det er hyggeligt, og det giver fantastisk god energi!
God jul!
Chris. |
|
 | 21-11-2008 08:43:18 7B på Ramløse Skole spørger:
hvorfor er det så vigtigt med frokost????? Hej 7B
Tak for jeres gode spørgsmål. Både kroppen og hjernen har brug for at få energi fra den mad vi spiser hele dagen igennem. Springer vi måltider over er det ligesom at lade være med at fylde benzin på motoren på en bil - så kommer man ikke særlig langt i bilen! En god salat med forskellige grønsager, lidt kylling og en skive rugbrød til, er f.eks. en fin frokost. Husk også et lille mellemmåltid, f.eks. frugt, om formiddagen og om eftermiddagen for at holde energien stabil hele dagen. Velbekomme!
|
|
 | 07-01-2009 08:50:29 7A på Hjerm Skole spørger:
er det rigtigt at hvis man dyrker motion så bliver man "lykkelig"? frederik brask, hjerm skole:)
Hej Frederik og 7.A
Tak for jeres gode spørgsmål. Hvis I med ”lykkelig” mener glad, så er svaret ja. Det er nemlig rigtigt, at når man dyrker motion, så bliver der frigivet stoffer i kroppen, som får os til at føle os gladere. Du kan prøve det selv, hvis du har en lidt dårlig dag, hvor humøret ikke er helt i top. Så tag løbeskoene på og løb en tur, og du vil føle dig i bedre humør og have ny energi bagefter løbeturen. Tro mig, det virker! I kan læse mere om hvordan motion kan påvirke humøret i videnscenteret her.
Stay strong,
Chris
|
|
 | 21-01-2009 09:29:47 7 kl. på Stige Friskole spørger:
Hej chris!Jeg bliver kørt hverdag, det er ikke fordi jeg er doven, at jeg ikke vil cykle, men det er fordi jeg har en sygdom... Så hvis jeg skal cykle skal jeg spise mere og det kan jeg bare ikke. Er det så forkert af mig at jeg ikke cykler...???hilsen mig :)
Hej 7. på Stige Friskole
Tak for jeres mail og gode spørgsmål. Når vi snakker om at leve sundt, så gælder det om at finde de muligheder, som passer ind i hverdagen for os hver især. Nogle bor f.eks. så langt fra skolen, at det ikke er realistisk at cykle. Det kan også være at skolevejen er så trafikeret og farlig at cykle på fordi der ikke er cykelstier, eller der kan være andre grunde til, at det ganske enkelt ikke er muligt at cykle til skole. Er det så forkert ikke at cykle til skole? Nej, selvfølgelig ikke. Så gælder det bare om at være god til at finde på andre muligheder for bevægelse, der passer bedre ind i din hverdag. Vær kreativ; der er masser af muligheder. Sørg f.eks. for at komme udenfor i hvert frikvarter og få frisk luft – det giver god energi til resten af dagen :-)
Stay strong,
Chris |
|
 | 23-01-2009 09:30:12 7 kl. på Stige Friskole spørger:
Dyrker du nok motion om dagen? Og hvor meget er det man skal dyrke om dagen? Hvis man er 13 år og normal bygning.Med venlig hilsen Tobias stige friskole.
Hej Tobias og 7. på Stige Friskole
Tak for din mail og gode spørgsmål. Se mine svar til 7.B på Parkskolen (under ”Motion”) og til 7.V. på Lundehusskolen (under ”Motion”).
Stay strong, Chris |
|
 | Mental energi |
 | Søvn/restitution |