Derfor skal vi bruge energien bedre0

Hvorfor vil et energiselskab overhovedet lære nogen at bruge mindre energi? Det er der mange gode grunde til. Først og fremmest er SEAS-NVE andelsejet, hvilket betyder, at vi er ejet af kunderne. Og det er aldrig i kundernes interesse at bruge mere energi end nødvendigt. Derfor er en af vores vigtigste opgaver at stille vores viden om energi og gode energivaner til rådighed for alle.

Men gode energivaner er ikke kun i vores interesse, fordi det kan spare din skole eller din familie for unødige udgifter. Det er også i alles interesse, fordi vores energiforbrug efter al sandsynlighed er en væsentlig medvirkende årsag til klimaforandringer. Vi kan ikke undvære energi, men vi bør gøre alt hvad vi kan for, at vores energiforbrug ikke skaber klimaproblemer.

Med SKOLEduel vil vi gerne gøre energien nærværende i skolen, give eleverne værdifuld og brugbar viden og vise, at de ikke bare kan være med til at bruge energien bedre – de er rigtig gode til det. Det er erfaringerne fra de to foregående SKOLEdueller det bedste bevis for.


Brug energien bedre fordi det ...
  • giver kontante besparelser
  • gavner klimaet
  • hjælper med til at opfylde Danmarks klimamål
  • sætter fokus på vores indflydelse på klimaet
  • smitter af på vores omgivelser
 ... nytter at gøre en indsats!

Log ind på SKOLEduel
For at komme ind på klassens egen side, skal I logge jer ind her:

Brugernavn:
 
Kodeord: