Hvad er SKOLEduel

Tilbage til Om SKOLEduel
SKOLEduel – et undervisningsforløb om klimaet og kroppen

SKOLEduel er et undervisningsforløb, der sætter fokus på klimaet og kroppen, og hvordan skolen kan reducere sit energiforbrug og eleverne få mere energi til hovedet og kroppen.

SKOLEduel består af en energiduel og 6 opgavekort om klimaet og kroppen. Opgaverne besvarer eleverne på her skoleduel.dk, hvor de også kan finde en masse viden og inspiration.

SKOLEduel 2008/2009 løber i perioden fra den 1. oktober 2008 til den 31. marts 2009.

Energiduellen
I energiduellen duellerer klassen mod alle de øvrige deltagende 7. klasser om at spare mest muligt på skolens el- og varmeforbrug. Der er 3 måleraflæsninger i løbet af SKOLEduel, som pedellen/serviceteknikeren står for. Hver rettidig aflæsning af målerne giver 500 point, og hertil kommer point for energibesparelser opnået frem til midt- og slutaflæsningen. Læs mere om pointsystemet her (link til pointsystemet)

Undervisningsforløb og opgaver
Undervisningsforløbet består af 6 opgavekort fordelt på 3 klimakort og 3 kropskort. Hvert opgavekort kan give op til 1.000 point, og klassen vælger selv hvornår og i hvilken rækkefølge, opgavekortene løses.

I SKOLEduel er der udviklet elevhæfter, lærervejledning og websitet, skoleduel.dk til alle de tilmeldte klasser. Disse undervisningsmaterialer kan den enkelte lærer naturligvis kombinere og supplere med egne materialer.

En chance for skolen – og for klimaet
I de to foregående SKOLEdueller er det begge gange lykkedes de tilmeldte skoler at spare flere millioner kWh i el og varme. Det bliver ikke alene til millioner af kroner i besparelser, det giver også en miljøgevinst på flere tusinde ton mindre CO2 i atmosfæren.

På den måde er SKOLEduel et undervisningsforløb, der ikke bare er med til at sætte fokus på klimaudfordringen, men også er med til at gøre noget ved den. Og så er der er også en direkte gevinst ude på den enkelte skole. Her reduceres energiforbruget, samtidig med at eleverne får øjnene op for, hvad energi er, og hvordan de kan være med til at bruge den bedre hver dag.