INFO'er om klimaet

De fleste er enige om, at verden skal nedbringe mængden af drivhusgasser og i særdeleshed CO₂-udslippet – men hvordan gør man så lige det?

Når du skal tanke din bil med brændstof i fremtiden, vil benzin sikkert være frygtelig gammeldags – ja måske ligefrem forbudt. Biler, busser, lastbiler er noget af det, der forurener rigtig meget med CO₂ i dag.

En af fordelene ved bioenergi er, at den hele tiden fornyr sig selv! Energien hentes i store mængder fra affald, træ og gødning fra landbruget. En anden positiv egenskab er, at bioenergi ikke forurener lige så meget som f.eks. kul og olie.

 Vesterhavets bølger rummer voldsomme kræfter, og de kan omsættes til energi – masser af energi. Når 70% af jordens overflade er dækket af hav, er der nemlig nok at tage af. Desværre går der nok nogen tid, før forskerne er klar med de nødvendige anlæg.

Brændselscelle-anlæg kan være små eller store og bruges i både biler og kraftvarmeværker. Når man bruger brint som brændsel i en brændselscelle er vanddamp det eneste restprodukt. Måske en af fremtidens måder at producere el og varme på?

Det er ikke meget mere end 100 år siden, man fandt ud af at forsyne vores huse med el. I dag bruger vi masser af el – unge mellem 13 og 19 år allermest! Hvordan sikrer vi, at der også de næste 100 år – eller mere – er el til computere, køleskabe, tv og vaskemaskiner?

Fusion er faktisk det modsatte af, hvad der sker i et kernekraftværk, hvor atomkernerne spaltes. I et fusionskraftværk smelter de sammen. Det giver meget energi og kun små mængder radioaktivitet.

Dybt nede i Danmarks undergrund findes lommer med 70 grader varmt vand. I nogle byer pumpes det op og bruges i varmevekslere, så man kan varme huse op. Desværre er det dyrt at finde frem til jordens vandlommer, der ellers har varme til masser af år!

Danmark har ingen kernekraftværker, men det har vores naboer. Et kernekraftværk producerer energi ved, at atomer spaltes og udvikler varme, der producerer el. Kunsten er at styre processen, så den ikke løber løbsk.

Klimaforskere fra hele verden er enige: Klimaet ændrer sig alt for hurtigt i disse år.

Der er masser af kul på energien, og det kan der blive ved at være 200-300 år endnu. Problemet er, at forbrændingen af kul i kraftvarmeværkerne forurener luften meget med CO₂! Men måske kan røgen renses, så en del af drivhuseffekten reduceres?

Når klimaet forandrer sig i disse år, hænger det tæt sammen med det, der sker med helt bestemte grundstoffer på Jorden.

Vi henter naturgas op af Nordsøens undergrund. Så meget, at det dækker en fjerdedel af Danmarks energiforbrug. Det er renere end olie og kul, når det brænder – og så er der meget af det. Måske til 70 års forbrug, alene med de forekomster, vi kender i dag.

Mange mener, at verdens olieressourcer slipper op inden for en overskuelig fremtid. Danmark har været selvforsynende med olie i over ti år, men hvor længe holder det? Vi bruger jo olie til fly, biler, maskiner, opvarmning og produktion af masser af varer.

Solenergi er ren energi, men lige så ustabil som det danske vejr. Og selv når solen skinner, er problemet, at man stadig ikke har fundet en effektiv måde at gemme solenergien på. Det er måske værd at forske i?

Transport er en selvfølge for os – med bil, bus, tog og fly. Men hvor meget trafik kan Jorden klare? Der er 700 millioner biler i verden i dag, og antallet stiger støt. Skal vi sætte farten ned, holde op med at køre så meget i bil, eller gøre transporten dyrere?

Danmark er som skabt til at udnytte vindens kræfter! Her blæser det nemlig meget, men det er sjældent, vi har stormvejr, som vælter tage og træer. Derfor har vi allerede nu omkring 5.000 vindmøller, der leverer el til ca. 1,4 millioner danske familier.

I Norden bruger vi meget energi på at holde varmen i vores boliger. I fremtiden kan vi måske spare noget af den ved at isolere husene bedre. Men varme får vi under alle omstændigheder brug for! Kan den hentes fra jorden, solen – eller lige ud af luften?