Ordbog
Bioethanol
Biobrændstof, som kan produceres af sukker- og stivelseholdige afgrøder som for eksempel sukkerroer, sukkerrør, majs eller hvede. Bioethanol kan både bruges i kraftvarmeværker og i biler, busser og tog.
Biosprit
Man kalder også bioethanol for biosprit. Man arbejder både med det man kalder 1. generations og 2. generations biosprit. Det første fremstilles på afgrøder, som man lige så godt kunne spise. Her bør man satse på 2. generations biosprit, fordi det fremstilles af planternes uspiselige dele. Der er munde nok at mætte i verden. Derfor vil det være uheldigt, hvis man skal diskutere, om man skal dyrke mad eller brændsel. Priserne på korn og brød stiger for eksempel i øjeblikket mere, end de har gjort de seneste 10 år. Det hænger blandt andet sammen med, at der sættes flere marker af til at dyrke biobrændsel – og dermed er der færre marker til dyrkning af afgrøder.
1. generations bioethanol
Fremstilles typisk ud fra hvede og sukker, som man lige så godt kunne spise. Man dyrker altså spiselige afgrøder for derefter at lave dem om til brændstof. Miljøgevinsten ved 1. generations bioethanol er ikke lige så stor som ved 2. generations bioethanol. Der bruges nemlig mere energi til både dyrkning og produktion af for eksempel hvede end til indsamling af de halmstrå, som man blandt andet bruger til 2. generations bioethanol.
2. generations bioethanol
Fremstilles ud fra de plantedele, som man ikke kan spise. Miljøgevinsten ved 2. generations bioethanol er større end ved 1. generations bioethanol, fordi man bruger de dele af planterne, som typisk ellers ville ende som affald.
Biodiesel
Er et flydende brændstof, der er udvundet af planter. Det er en olie, og den kan være med til at erstatte den dieselolie, som dieselbiler kører på i dag. Allerede i dag kan man blande op til 5% planteolie i dieselolien. Med en tilpasning af bilen kan man komme højere op. Der findes både 1. generations biodiesel og 2. generations biodiesel.
1. generations biodiesel
Er typisk fremstillet af rapsfrø, som presses.
2. generations biodiesel
Er fremstillet ud fra planterester samt brugt friturefedt og dyrefedt fra slagterier eller fedt fra døde dyr fra landbruget.
Energiforlig 2004
I 2004 indgik regeringen og et flertal i Folketinget et nyt energiforlig, som sætter rammerne for fremtidens elmarked.
En visionær dansk energipolitik 2025
I januar 2007 fremlagde regeringen en ny vision for den danske energipolitik frem mod år 2025. Her står der blandt andet at:
- Andelen af vedvarende energi skal forøges til mindst 30% af vores energiforbrug i 2025. Kilderne til vedvarende energi er i Danmark især vind og biomasse
- Andelen af biobrændstof til transport skal øges til 10% i 2020. Her tænkes der primært i det, der kaldes 2. generations biobrændstoffer. Regeringen er desuden parat til at fastsætte delmål tidligere end 2020, hvis der er udviklet konkurrencedygtige og miljømæssigt bæredygtige teknologier
- Regeringen belønner miljøfordelen ved biobrændstofferne ved at fritage biobrændstoffer fra de CO2-afgifter, som lægges på benzin og
- Inden år 2010 skal der skabes et fuldskala forsøgsanlæg til produktion af 2. generations biobrændstof
- Vi skal øge vores brug af biogas. Det kan på én gang nedsætte vores forbrug af fossile brændstoffer og udslippet af drivhusgasser samtidig med at det kan løse et affaldsproblem i landbruget
- Vi skal øge vores brug af biobrændsler til produktion af kraftvarme
2. generations biobrændsler
Bioethanol kan næsten produceres overalt på jorden og af stort set alle planter lige fra majs og sukkerrør til halm og endda træer. Derfor kan mange lande i fremtiden blive selvforsynende med en miljørigtig energiform.
I USA og her i Europa blev den første slags bioethanol typisk fremstillet af hvede eller sukkerroer. Det kalder man 1. generations bioethanol. Men et af problemerne er, at denne bioethanol fremstilles af afgrøder, som man lige så godt kunne spise. Bønderne i for eksempel u-lande kan komme i et uheldigt dilemma: Skal de dyrke spiselige afgrøder eller afgrøder til brændstof?
I fremtiden er det derfor vigtigt at finde effektive metoder til at lave bioethanol, uden at det går ud over dyrkning af de afgrøder, vi spiser. Og det kan godt lade sig gøre. Man kan også fremstille bioethanol af de plantestængler, som man alligevel ville smide væk. Den slags bioethanol kalder man for 2. generations bioethanol. Den har flere fordele. Den konkurrerer ikke med de spiselige afgrøder. Og den giver større CO2 besparelse end 1. generations bioethanolen.
Spørgsmål?
Kan vi forlange, at den rene energi absolut skal være lige så billig, som den energi vi får fra for eksempel olie? Bør man sætte flere penge af til at forske i at gøre den flydende biobrændsel endnu billigere? Hvor vigtigt er det at være selvforsynende og uafhængig af andre landes ressourcer? Skal vi gensplejse os til afgrøder, der bedre kan bruges til både mad og brændsel?