 | Bioenergi til kraftvarme |
En af fordelene ved bioenergi er, at den hele tiden fornyr sig selv! Energien hentes i store mængder fra affald, træ og gødning fra landbruget. En anden positiv egenskab er, at bioenergi ikke forurener lige så meget som f.eks. kul og olie.
Der er masser af energi i affald, træ og gødning fra landbruget. Man kalder det også bioenergi. Det kan bruges på kraftvarmeværker til produktion af elektricitet og varme.
Der er forskellige former for bioenergi
-
Fast brændsel som for eksempel træ, halm eller elefantgræs
-
Flydende brændsel som for eksempel olie fra raps og solsikkefrø. Flydende biobrændsel bruges dog især som brændstof til transport.
-
Biogas, som for eksempel kommer fra husdyrgødning
I Danmark dækker bioenergien omkring 11% af vores samlede energiforbrug, hvis man regner affald med som biomasse.
Det faste biobrændsel kan både bruges hjemme i de enkelte huse og på store kraftvarmeværker. I Danmark er vi langt fremme med at bruge biobrændsler i både små og store kraftvarmeværker. Det er blandt andet træflis, som er affald fra skovbrug. Vi er også et af de få lande i verden, der har kraftværker, som kan fyre med halm.
Gødning fra landbruget er også fuld af energi. Den kan omsættes til biogas, som igen kan bruges til at producere varme eller elektricitet.
En stor fordel ved bioenergi er, at den udnytter affald fra landbrug, skovbrug, husholdning og industri. En anden stor fordel er, at bioenergi ikke forurener på samme måde som olie, kul og naturgas. Biobrændsler frigiver stort set kun den mængde CO2, som planten har optaget, da den selv voksede i naturen. Man kan sige, at planten bare afleverer det tilbage, som den selv har brugt. En tredje fordel er, at bioenergien hele tiden fornyer sig selv. Der vokser f.eks. hele tiden nye planter op. Man kan oven i købet bruge dårlig jord til at dyrke biobrændsel som for eksempel elefantgræs.
Ulemperne ved bioenergi kan være, at man bruger noget af det plante- og dyreaffald, som skulle have været brugt som gødning på markerne. Det kan føre til en dårligere jordkvalitet, hvis man ikke passer på. En anden ulempe er, at dyrkning af bioafgrøder kan spærre for dyrkning af spiselige afgrøder. Derfor er det vigtigt at udvikle metoder, hvor man producerer biomassen ud fra de ikke spiselige dele af planterne.
Biomasse fylder desuden meget i forhold til den energi, man kan trække ud af det. Derfor giver brugen af biomasse også mere transport end for eksempel brug af olie, kul og naturgas. Det kan derfor være mere idé i flere mindre og lokale biomasseanlæg, frem for store centrale anlæg, hvor afstanden til gyllen, halmen eller affaldet er stor. Af samme grund mener de fleste, at bioenergi ikke kan stå alene. Den kræver supplement fra andre former for energi.
Spørgsmål
Burde vi kræve, at kraftværkerne som minimum skulle fyre med for eksempel 50% biobrændsel? Kan dyrkning af biobrændsel komme til at true dyrkning af afgrøder i u-lande? Kan biobrændsel sikre, at flere lande bliver selvforsynende med energi? Energi fra biobrændsel er stadig dyrere end for eksempel kul og olie. Men er det ikke i orden at betale noget mere for en renere energiform?