Ordbog
Biomasse
Er f.eks. korn, sukkerrør, majs, raps, solsikke, halm og træ. Biomassen kan bruges til at fremstille flydende eller gasformige brændsler. Biomassen kan være dyrket direkte til formålet, men den kan også bestå af nedbrydelige restprodukter og affald. Biobrændsler kan både laves af planter som kan spises og af planterester, som vi ikke spiser – for eksempel stængler. Brændsler fra spiselige afgrøder kalder man 1. generations biobrændsler, og brændsler fra ikke spiselige afgrøder kalder man 2. generations biobrændsler.
Bioethanol
Er et biobrændstof, som kan produceres af sukker- og stivelseholdige afgrøder som for eksempel sukkerroer, sukkerrør, majs eller hvede. Bioethanol kan både bruges i kraftvarmeværker og i biler, busser og tog.
Biosprit
Man kalder også bioethanol for biosprit. Man arbejder både med det man kalder 1. generations og 2. generations biosprit. Det første fremstilles på afgrøder, som man lige så godt kunne spise. Her bør man satse på 2. generations biosprit, fordi det fremstilles af planternes uspiselige dele. Der er munde nok at mætte i verden. Derfor vil det være uheldigt, hvis man skal diskutere, om man skal dyrke mad eller brændsel. Priserne på korn og brød stiger for eksempel i øjeblikket mere end de har gjort de seneste 10 år. Det hænger blandt andet sammen med, at der sættes flere marker af til at dyrke biobrændsel – og dermed er der færre marker til dyrkning af mad..
1. generations bioethanol
Fremstilles typisk ud fra hvede og sukker, som man lige så godt kunne spise. Man dyrker altså spiselige afgrøder for derefter at lave dem om til brændstof. Miljøgevinsten ved 1. generations bioethanol er ikke lige så stor som ved 2. generations bioethanol. Der bruges mere energi til både dyrkning og produktion af f.eks. hvede end til indsamling af de halmstrå, som man blandt andet bruger til 2. generations bioethanol.
2. generations bioethanol
Fremstilles ud fra de plantedele, som man ikke kan spise. Miljøgevinsten ved 2. generations bioethanol er større end ved 1. generations bioethanol, fordi man bruger de dele af planterne, som typisk ellers ville ende som affald.
Biodiesel
Er et flydende brændstof, der er udvundet af planter. Det er en olie, og den kan være med til at erstatte den dieselolie, som dieselbiler kører på i dag. Allerede i dag kan man blande op til 5% planteolie i dieselolien. Og med en tilpasning af bilen kan man komme højere op. Der findes både 1. generations biodiesel og 2. generations biodiesel.
1. generations biodiesel
Er typisk fremstillet af rapsfrø, som presses.
2. generations biodiesel
Er fremstillet ud fra planterester samt brugt friturefedt og dyrefedt fra slagterier eller fedt fra døde dyr fra landbruget.
Energiforlig 2004
I 2004 indgik regeringen og et flertal i Folketinget et nyt energiforlig, som sætter rammerne for fremtidens elmarked.
En visionær dansk energipolitik 2025
I januar 2007 fremlagde regeringen en ny vision for den danske energipolitik frem mod år 2025. Her står der bl.a. at:
- Andelen af vedvarende energi skal forøges til mindst 30% af vores energiforbrug i 2025. Kilderne til vedvarende energi er i Danmark især vind og biomasse
- Andelen af biobrændstof til transport skal øges til 10% i 2020. Her tænkes der primært i de, der kaldes 2. generations biobrændstoffer. Regeringen er desuden parat til at fastsætte delmål tidligere end 2020, hvis der er udviklet konkurrencedygtige og miljømæssigt bæredygtige teknologier
- Regeringen belønner miljøfordelen ved biobrændstofferne ved at fritage biobrændstoffer fra de CO2-afgifter, som lægges på benzin og diesel
- Inden år 2010 skal der skabes et fuldskala forsøgsanlæg til produktion af 2. generations biobrændstof
- Vi skal øge vores brug af biogas. Det kan nemlig på én gang nedsætte vores forbrug af fossile brændstoffer og udslippet af drivhusgassen metan samtidig med, at det kan løse et affaldsproblem i landbruget
- Vi skal øge vores brug af biobrændsler til produktion af kraftvarme
Kraftværk
Et kraftværk producerer el, ved hjælp af dampturbiner. Ved hjælp af et brændkammer varmer man vand op i en stor dampkedel. Vandet bliver til damp, som varmes yderligere op til 550°C under stort tryk. Kedlen står i forbindelse med et andet kammer, hvor temperaturen og trykket er lavt. Det kalder man kondensatoren. Dampen vil helt af sig selv suse hen til kondensatoren i rasende fart. Dampens bevægelse er næsten som den vind, der driver en vindmølle. Her driver dampen bare en turbine på kraftværket. Og turbinen driver en generator, som producerer elektricitet. I kondensatoren bliver dampen til vand igen – og nu kan det bruges til endnu en tur i kedlen. Man er nødt til at bruge kølevand for at få den lave temperatur i kondensatoren. På kraftværkerne bruger man typisk havvand til at køle med. Derfor ligger kraftværkerne også ved vandet.
Kraftvarmeværk
Kraftvarmeværker producerer el samt varme i form af fjernvarme. Når fjernvarmevandet løber hen til husene, er det 80-100°C varmt. Undervejs taber det lidt varme fra rørene i jorden. I husene bliver fjernvarmevandet afkølet, fordi det afgiver sin varme i radiatorer eller i varmeveksleren, som varmer brugsvandet op. Når fjernvarmevandet igen løber tilbage til kraftværket er det køligt, og nu kan det bruges som kølevand i dampturbinen, der producerer elektricitet. Her bliver det så igen varmet op og kan sendes tilbage til husene. På den måde løber vandet hele tiden frem og tilbage, mens det samtidig transporterer varme. Der er både store centrale kraftvarmeværker og mange mindre decentrale kraftvarmeværker.
Energi og effekt
Energi og effekt er ikke det samme. Effekt fortæller populært sagt, hvor mange ”muskler” en generator eller motor har. Energi fortæller, hvor meget arbejde en generator eller motor kan levere i løbet af et bestemt tidsrum, f.eks. 1 sekund, 1 time eller 1 år.
Energi er altså den mængde arbejde et fysisk system kan udføre. Man kan ikke skabe, forbruge eller ødelægge energi. Men energi kan omdannes fra én form til en anden. Det sker f.eks. i en vindmølle. Energien fra vinden får vindmøllen til at dreje rundt. Vindenergien er blevet til rotationsenergi. Og denne rotation bliver igen omdannet til elektrisk energi inde i møllens generator.
Den elektriske energi måles i kilowatttimer (kWh) eller megawatt timer (MWh) i løbet af f.eks. en time eller et år.
Elektrisk effekt måles til gengæld i watt (W), kilowatt (kW), megawatt (MW) o.s.v. Effekt er et mål for, hvor meget energi der kan overføres pr. tidsenhed. Effekt kan måles ethvert øjeblik, mens energi måles over en periode på f.eks. et sekund, en time eller et år. Hvis en vindmølle har en installeret effekt på 1.000 kW, kan den producere 1.000 kilowatttimer (kWh) pr. produktionstime.
Energienheder
1 J (joule) = 1 Ws (wattsekund)
1 GJ (gigajoule) = 109 Joule (1.000.000.000 J)
1 TJ (terajoule) = 1012 Joule (1.000.000.000.000 J)
1 PJ (petajoule) = 1015 Joule (1.000.000.000.000.000 J)
1 Wh (watt time) = 3.600 Joule = 3.6 kJ (kilojoule)
1 kWh (kilowatt time) = 3.600.000 Joule = 3.600 kJ = 3.6 MJ (megajoule)
1 MWh (megawatt time) = 3.600.000.000 Joule = 3.600 MJ = 3.6 GJ (gigajoule)
1 GWh (gigawatt time) = 3.600.000.000.000 Joule = 3.600 GJ = 3.6 TJ (terajoule)
1 TWh (Terawatt time) = 3.600.000.000.000.000 Joule = 3.600 TJ = 3.6 PJ (petajoule)
1 toe (ton olieækvivalent) = 7,4 tønder råolie i primær energi = 7,8 tønder raffineret olie = 1270 m3 naturgas = 2,3 ton kul
1 Mtoe (millioner ton olieækvivalent) = 41,868 PJ