INFO'er om klimaet

Opfindere har været i gang i årevis med at få den rigtige idé til et bølgekraftanlæg. Men der er endnu ikke ét bestemt anlæg, som har ”vundet”. Så forskere og opfindere kæmper videre med flere forskellige modeller. I dag er der fire forskellige typer af bølgekraftanlæg i spil. De arbejder med:

• Svingende vandsøjler
• Flydesystemer
• Møllesystemer
• Opskylningsanlæg

To af de danske anlæg, der ser lovende ud hedder Wave Star og Wave Dragon. De er begge sat op ved Nissum Bredning ved Vesterhavet. Nissum Bredning er en slags kravlegård for bølgeanlæg. I Nissum Bredning har bølgerne kun en kraft på omkring en tredjedel af bølgerne i det åbne Vesterhav. Det er bølgeanlæggenes første prøve. Hvis de kan klare den, håber opfinderne og forskerne på at gøre anlæggene større, så de for alvor kan stå deres prøve med store bølger ude i havet.

Wave Star
Wave Star består af tre vinger. På alle vingerne sidder der en masse flydere, som bevæger sig op og ned i takt med bølgerne. Den bevægelse kan omsættes til elektricitet ved hjælp af en generator, der sidder i midten af de tre vinger.

Wave Star er 24 meter lang, og den kan ”malke” 5,5 kW ud af havets bølger. Endnu er det kun et forsøg, og anlægget er kun 1/10 af den størrelse, som et færdigt bølgekraftanlæg engang skal have. I 2009 skal der sættes et større anlæg op på Horns Rev ude i Vesterhavet.

Wave Dragon - Bølgedragen
Bølgedragen virker ved, at havvandet først skyller ind i et bassin, som ligger højt. Fra dette bassin løber vandet ned af en rampe. På vejen strømmer det forbi en turbine, som begynder at dreje rundt og producere elektricitet. Bølgedragen er et anlæg, der kan placeres på havdybder på mere end 20 meter. I fuld størrelse kommer Bølgedragen til at veje ca. 18.000 ton og den bliver 226 meter bredt.

Bør vi i Danmark vælge at støtte 2 til 3 af de mest lovende bølgekraftanlæg? Eller skal det fortsat være industrien selv, der satser?

Bølgehøvlen
Et tredje lovende anlæg hedder Bølgehøvlen. Den kan sammenlignes med en flydende tragt. Den har form som en kile, der er gjort fast til et solidt fundament på havbunden. Den vender selv sin store munding hen mod bølgerne. I bølgehøvlen sker der lidt det samme, som når du rører i en kaffekop. Væsken drejer rundt og rundt. Bølgehøvlen er i stand til at sætte store vandmasser til at dreje rundt som en slags svinghjul. Energien fra vandsvinghjulet kan omformes til elektricitet i en turbine. Bølgehøvlen kan blive op til 25 meter bred.

Spørgsmål
Satser vi ikke for lidt på bølgekraft, hvis vandkraft har mulighed for at blive mere stabil end vindkraft? Eller er der stadig for stor usikkerhed om, hvor let det er at fremstille anlæg, der kan holde til havets vildskab?