Hvor kommer havenergien fra?
Det er vinden, der flytter på havvandet. Det ene sted giver det måske bare små krusninger. Men andre steder kan vinden skabe meterhøje bølger.
Vandets energi varierer meget fra sted til sted. Der er forskel på bølgerne ved Brøndby Strand og ved Portugals Atlanterhavskyst.
Bølgernes energi kan ”høstes” flere steder. Man kan placere et anlæg langt ude på havet. Man kan placere det tæt på kysten eller man kan arbejde med tidevands-anlæg. I Danmark er det mest oplagt at bruge bølgeanlæg ude på havet, hvor man udnytter havets bølgebevægelser.
Bølgekraft kan vise sig at være mere stabil end f.eks. vindenergi. Bølger har nemlig et mere regelmæssigt mønster end vinden.
Traditionel vandkraft
Ved et traditionelt vandkraftværk leder man typisk vand fra floder og vandfald igennem en turbine. På den måde kan man lave strøm. Jo længere vandet skal falde, før det kommer forbi turbinen – desto mere energi kommer der ud af det.
Satser vi ikke alt for lidt på bølgekraft, hvis vandkraft har mulighed for at blive mere stabil end vindkraft? Eller er der stadig for stor usikkerhed om hvor let det er at lave anlæg der kan holde til havets vildskab?