 | El |
Det er ikke meget mere end 100 år siden, man fandt ud af at forsyne vores huse med el. I dag bruger vi masser af el – unge mellem 13 og 19 år allermest! Hvordan sikrer vi, at der også de næste 100 år – eller mere – er el til computere, køleskabe, tv og vaskemaskiner?
Hvis du droppede elektriciteten i dit hjem, måtte du vinke farvel til blandt andet pc, musikanlæg, køleskab, tv, lamper, støvsuger, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Sådan er der masser af mennesker, der lever den dag i dag. Omkring 1,5 mia. mennesker rundt om i verden har stadig ikke elektricitet i deres bolig.
Det er ikke mere end ca. 100 år siden, at man fandt ud af at producere elektricitet, der kunne bruges i boligen og i virksomhederne. Indtil da brugte man stearinlys og petroleumslamper til belysning. Man vaskede tøj i hånden. Man gjorde rent med koste og klude i stedet for støvsuger. Strygejernet blev varmet op med koks og man købte ofte ind, for maden kunne ikke holde sig så godt uden køleskab og fryser.
I 1910 havde hver femte familie i Danmark elektricitet i boligen. Det var primært hos familier, der boede i byerne, og der var ikke så mange apparater, der brugte elektricitet dengang. Elektrificeringen af Danmark slog først rigtig igennem i 1920-erne. I dag har de fleste mennesker elektricitet i Vesten. Og vi bruger meget af den.
En familie på 4 personer, der bor i hus uden elvarme, bruger typisk ca. 5.200 kWh om året. En familie på 4 personer, der bor i lejlighed, bruger typisk ca.3.000 kWh pr. år. Det er selvfølgelig grove tal. Det har stor betydning, hvilke energivaner man har, og hvor stor boligen og familien er. Dertil kommer al den energi, der går til at producere stort set alt fra fjernsyn til blyanter, sko og tøj. Unge mellem 13 og 19 år bruger i øvrigt hver især omkring 20% mere energi end voksne.
Elektriciteten er der ikke bare. Den skal fremstilles. Man kan producere elektricitet ud fra mange forskellige energikilder. Elektriciteten kan for eksempel komme fra vindmøller, kraftværker, kernekraftværker eller solceller. Når elektriciteten er produceret, skal den ud til forbrugerne. Her i Danmark har vi et meget velfungerende elnet, som sørger for, at elektriciteten let kommer ud i boliger og virksomheder. I Danmark er der 16 centrale kraftværker, som i mange år har leveret det meste af den elektricitet, vi bruger. Disse store kraftværker ligger i havnebyer, så de har let ved at modtage det brændsel, som de bruger mest af – nemlig kul, der kommer med skibe. Vi har også omkring 415 decentrale kraftvarmeværker. De producerer typisk både fjernvarme og el.
Vi handler bl.a. el med Norge, Sverige og Tyskland. Når vi mangler elektricitet, køber vi den hos dem, og når vores produktion er højere end forbruget, kan vi sælge af elektriciteten.
I fremtiden vil vi komme til at diskutere, hvilke energiformer der skal sikre, at vi fortsat har elektricitet i boligen. Vi vil også komme til at diskutere, hvordan vi kan nedsætte vores forbrug af el.
Spørgsmål
Skal vi have en melding hver uge om, hvor meget el vi har brugt? Så vil vi hurtigt opdage, hvis vi pludselig begynder at bruge mere elektricitet end normalt. Skal der være et loft over, hvor meget elektricitet vi hver især må bruge? Og hvis vi overskrider, er prisen så meget høj for det ekstra forbrug?