Fremtidsscenarie
Tankeeksperiment
Hvad sker der med elforbrug og elforsyning i fremtiden?
Det er svært at forestille sig, at vi ikke vil bruge elektricitet i fremtiden. Det er nok lige så utænkeligt som at gå væk fra at bruge hjul på biler.
Elektricitet er en energiform, som er blevet en forudsætning for vores måde at leve på med alle mulige tekniske apparater i både hjemmet, på arbejdet og f.eks. på hospitaler.
En større del af fremtidens elektricitet skal sandsynligvis komme fra vindmøller og solceller. Det vil betyde, at vi kan skære ned på kraftværkernes forbrug af bl.a. olie, kul og naturgas.
Hvis vi for alvor trapper vores olieforbrug ned, bliver det også nødvendigt at udvikle transportmidler, som kan køre på andet end benzin og diesel. I dag dækker olien ca. 40% af vores samlede energiforbrug i Danmark, og her sluger alene transporten mere end halvdelen af al denne olie. Det kan nye energirigtige transportmidler være med til at rette op på. Det kan være elektriske tog, sporvogne, trolleybusser og biler, der kører på el eller brint.
Der vil sandsynligvis også blive udviklet flere og flere apparater, der kan klare sig med mindre energi, end dem vi kender i dag. Vi har allerede sparepærer, hvor man f.eks. kan erstatte en 60 watt glødepære med en 15 watt sparepære. Og man kan komme endnu længere ned i energiforbrug med nye diodepærer, som bruger meget lidt el samtidig med, at de holder længere. Hvor en glødelampe typisk holder i omkring 1.000 timer, så kan en diodepære holde i op til 100.000 timer. Det svarer til 11 år, selv om lampen er tændt hele døgnet rundt.
I boligerne vil der også komme intelligente computersystemer, som hele tiden registrerer, hvordan det går i huset og med husets apparater. Disse systemer sørger for at skrue op og ned for varmen på de rigtige tidspunkter. De regulerer lyset og slukker f.eks., hvis der ikke er bevægelse i et rum.
Endelig kommer vi temmelig sikkert til at lægge vores vaner om, så vi kan bruge elektriciteten, når den er let at producere fra f.eks. vindmøller og solceller. Det koster energi og penge at lagre den. Det er mere effektivt bare at bruge den, når den er let at ”høste”. Her kan forbrugerne lave aftaler om, at der gerne må slukkes for elektriciteten til fryseren i op til fire timer – det kan maden godt holde til. Vaskemaskinen kan f.eks. udstyres med en føler, så den ”ved”, hvornår det kan betale sig at bruge elektricitet til at vaske. Eller varmtvandsbeholderen kan vente med at opvarme vandet, til der er rigeligt med energirigtig og billig elektricitet. Det betyder, at du ikke altid kan være sikker på, at der er varmt vand i vandhanen, når du har lyst til et bad. Men så får du måske en varmtvandsbeholder, der både kan anvende olie og el. Når elprisen er lav, bruger beholderen el, og når elprisen er høj, bruger den olie.