INFO'er om klimaet

Spar på energien
/upload/pictures/el/fremtidsscenarie-om-el.jpg

Gamle apparater bruger typisk mere energi end nye. Man kan derfor ofte spare en del energi ved at skifte fryser, køleskab eller vaskemaskine ud med nye energibesparende modeller.

Mange af apparater i hjemmet bruger energi, uden at vi tænker over det. Tørretumbleren kan for eksempel være en af hjemmets grådigste energislugere. Hvis den bruges til al vasketøjet, kan forbruget være over 1.000 kWh pr. år. En kWh koster typisk 1,80 kr. Tørretumbleren kan altså godt bruge 1.800 kr. om året til at tørre tøj.

Hvis man har mange apparater på standby kan det give et højt elforbrug. I en familie med teenagebørn med meget elektronisk udstyr på værelserne og eventuelt et hjemmekontor kan standbyforbruget godt overstige 1.000 kWh pr. år.

Elvarme kan være en dyr måde at opvarme boligen på. En ekstra elradiator i et værksted eller på et værelse kan forøge elforbruget med flere tusinde kWh på et år. Også elgulvvarme, elvandvarmere og  elhåndklædetørrer kan få forbruget til at stige.

Sådan fordeler energiforbruget sig i et enfamiliehus uden elvarme:                  
                 

Vaskemaskine og tørretumbler 

  16 %

Madlavning     

 9 %

Køleskab og fryser       

13%

Belysning    

19%

Underholdning (tv, stereo,  pc)    

   8% 

Opvaskemaskine        

  7%

Diverse (støvsuger, hårtørrer )

12%

 Fyr, cirkulationspumpe m.m. 

16%