 | Fusionsenergi |
Fusion er faktisk det modsatte af, hvad der sker i et kernekraftværk, hvor atomkernerne spaltes. I et fusionskraftværk smelter de sammen. Det giver meget energi og kun små mængder radioaktivitet.
Fusion er på en måde det stik modsatte af det, vi normalt forbinder med kernekraft. I et almindeligt kernekraftværk spalter man atomkerner i en proces, der hedder fission. Det frigiver enorme mængder energi.
I et fusionskraftværk får man atomerne til at smelte sammen. Det giver energi, når lette atomkerner smelter sammen til tungere. For eksempel kan man få to særlige former af brint til at smelte sammen til en heliumatomkerne. Man kalder processen en fusion, og det frigiver store mængder energi. Stjernernes og solens energi dannes ved fusion.
De to former for brint, som man bruger i fusion, hedder deuterium og tritium. En almindelig brintatomkerne består kun af en proton. Men deuterium består af en proton plus en neutron. Derfor hedder det også tungt brint. Og tritium består af en proton og to neutroner. Derfor hedder det også ekstra tungt brint. Deuterium findes naturligt på Jorden og kan bl.a. udvindes af vand. Tritium findes til gengæld kun i ganske små mængder i naturen. Men tritium kan fremstilles ud fra grundstoffet litium ved at beskyde litium med neutroner.
Fusionsenergi er stadig fremtidsmusik og noget, der især foregår på tegnebordet i bl.a. EU. Men det er allerede lykkedes at producere 16 MW fusionsenergi i nogle få sekunder. Der er dog stadig lang tid til, at der står et stort fusionskraftværk. Det ligger sikkert mindst 50 år ude frem i tiden. Der er mange tekniske vanskeligheder der skal løses først. Og det vil koste milliarder af kroner.
Hvis det lykkes at udvikle fusionsanlæg, så er der til gengæld udsigt til at skabe en energiform med mange fordele. En dansker vil for eksempel kunne få dækket et helt livs elforbrug med omkring 25 gram af stoffet litium og 215 liter vand. Affaldsproduktet er 2 kilo helium, og det kan man bruge i både balloner og i industrien.
Fusionsenergi kan typisk bruges til at producere elektricitet. Men man kan også bruge spildvarmen til fjernvarmeanlæg, ligesom kraftværker i dag også både producerer elektricitet og varme.
Spørgsmål
Fusionsenergi kan være en af de energiformer, der kan løse verdens energiproblemer i fremtiden. Hvor meget støtte skal den have, før man ved, om det lykkes at udvikle fusionsanlæg? I dag får vedvarende energi langt større støtte til forskning og produktion. Bør fusionsenergien have lige så meget støtte, hvis den skal have en chance for at blive til noget?