Fordele og ulemper ved fusionsenergi
Fordele ved fusionsenergi
Den løber ikke tør for brændselskilder. I fusionsenergi bruger man nogle særlige varianter (isotoper) af brint. De hedder deuterium og tritium. Deuterium findes naturligt i vand, og tritium kan laves ud fra grundstoffet litium som findes mange steder på jorden
Under almindelig drift har fusionsanlægget ikke udslip af radioaktivitet, CO2 eller andre forurenende stoffer.
Ulempe ved fusionsenergi
Fusionsprocesserne kan ikke løbe løbsk. Hvis fusionskraftværket bliver ødelagt afkøles plasmaet automatisk, så det går i stå. Massen af hele plasmaet i reaktoren er kun ca. 1 gram, og hvert sekund skal der tilføjes nyt brændstof til at holde plasmaets temperatur oppe på de 100 mio. grader. Det er derfor, at plasmaet afkøles, og processen går i stå, hvis fusionskraftværket bliver ødelagt.
Der produceres ikke egentligt radioaktivitet affald. Men selve fusionsanlægget bliver radioaktivt under produktionen af energi. Det bliver faktisk så radioaktivt, at man ikke kan opholde sig derinde. Derfor skal al vedligeholdelse og reparation af anlægget foregå ved hjælp af robotter. Der er altså en vis mængde affald fra selve reaktorens materiale. Men det vil kun være radioaktivt i 50-100 år afhængig af hvilket materiale reaktoren er lavet af. Det er kort tid sammenlignet med affald fra almindelige kraftværker, hvor det tager tusindvis af år, før affaldet ikke er radioaktivt mere.
Udfordringer ved fusionsenergi
Der går nok mindst 40-50 år, før man kan producere energi ved hjælp af fusionsenergi. Før i tiden arbejdede man ud fra en idé om, at fusionsanlæg skulle være meget store. Men hvis et land baserer sin energiforsyning på den model for fusionsenergi kan det være sårbart. For hvis anlægget sætter ud, vil rigtig mange mennesker blive ramt. Men ny udvikling indenfor fusionsenergi betyder, at fusionskraftværkerne ikke nødvendigvis bliver så meget større, end de kraftværker vi har i dag.
Hvis man laver det tankeeksperiment, at Danmark skulle have al sin energi – inklusiv energien til transport – fra fusionsenergi, så ville vi have brug for 20 kraftværker. I den model kunne man for eksempel godt lave reparationer på et eller to værker, uden at det påvirkede elforsyningen.
Spørgsmål
Er det værd at forske mere i en energiform, som først kan bruges om 40-50 år. Det er vel her og nu, der er brug for alternativer til olie og kul? Eller er vi nødt til allerede i dag at udvikle nogle gode ideer til energiforsyning i fremtiden?