Fusion på Jorden kræver enorme temperaturer
I solen foregår der fusion af brintatomer hele tiden og helt af sig selv. Det er dels fordi, der er masser af brintatomer og dels på grund af et enormt tryk og en ekstrem høj temperatur. Nemlig 15 mio. grader.
Det er noget sværere at skabe fusion her på jorden. Brintkernerne er nemlig positivt ladede. Det betyder, at de vil frastøde hinanden, lidt ligesom når man forsøger at holde de positive poler fra to magneter tæt på hinanden (det har alle, der har leget med Brio tog prøvet – så vil vognene ikke hænge sammen). Her på jorden kan vi ikke skabe et tryk, der er lige stort som i solen. Men man kan øge temperaturen fra de 15 mio. grader til over 100 mio. grader. Man mener, at den optimale temperatur ligger helt oppe på omkring 200 mio. grader – altså mere end 10 gange så varmt som inde i solens centrum” Det giver en kraftig fusion, som kan bruges som energikilde.
Hvad sker der?
Man skal bruge to særlige former af brint for at lave fusion. De hedder deuterium og tritium.
I almindelig brint er kernen bare en proton. Uden om svæver en elektron. I deuterium har kernen både en proton og en neutron. Derfor kaldes deuterium også for ”tungt brint”. Tritium hedder ”meget tungt brint”, fordi kernen består af en proton og to neutroner.
Når man varmer deuterium og tritium op til over 100 mio. grader, river elektronerne sig løs. Men kernerne holder stadig sammen. Denne substans kalder man for plasma. I plasmaet begynder deuterium og tritium at fusionere. Der dannes en heliumkerne og en løs neutron, samtidig med at der skabes en masse energi.
Der er masser af deuterium i verden, da det findes i havvand. I en liter havvand er der 33 mg deuterium. Tritium kan dannes ud fra stoffet lithium. Det er der også rigeligt af – ja nok til mia. af år.
Det siger næsten sig selv, at et plasma på omkring 200 mio. grader ikke er så nemt at håndtere. Men fordi det er elektrisk ledende, så kan det blive holdt "spærret inde" af nogle meget kraftige magnetfelter.