INFO'er om kroppen

Har du hørt om ”6 om dagen”? Det er en kampagne, der fortæller danskerne, at vi skal spise mindst 600 gram grønsager og frugt om dagen. Det svarer ca. til 3 portioner grønsager på størrelse med en knytnæve og 2 stykker frugt.

Faktisk forbrænder vi ikke kalorier, når vi træner – vi producerer dem!

En kalorie er nemlig et mål for energi eller varmeproduktion. 1 kalorie er defineret som den mængde energi, der kræves for at opvarme 1 gram vand 1 grad Celcius ved 1 atmosfæres tryk.

Og når vi træner, så bliver kroppen varm og vi sveder. Det er fordi kroppen producerer en masse energi, når vi træner.

Når vi spiser får vi energi til kroppen. Vi får også en masse stoffer, som vores krop og hjerne har brug for til at kunne fungere så godt som muligt. Udover alle de vitaminer, mineraler og sunde plantestoffer, som vi får fra grønsager og frugt, så har vi brug for protein, kulhydrat og fedt hver dag.

De fleste af os tænker ikke særlig meget over hverken vores muskler eller knogler til hverdag. De er der bare. Men faktisk udgør musklerne og knoglerne et fantastisk system, der gør det muligt for os at bevæges os. Uden muskler, ingen bevægelse!

Vidste du f.eks. at vi har 206 knogler til at holde kroppen oprejst? Og mere end 400 muskler, der sidder fast på knoglerne og sørger for, at vi kan bevæge os?

Vidste du, at din mad kan hjælpe dig til at styrke både din krop og din hjerne?

”60 minutter om dagen for børn og unge” – har du hørt det før? Det fortæller noget om, at motion og sved på panden er godt. Og helst hver dag. Man skal altså mindst bevæge sig i 60 minutter om dagen, og mere er bare bedre, lyder rådet.

Men hvorfor får vi overhovedet råd om hvor meget motion vi som minimum skal have? Og hvad tæller med som motion?

Selvom en myretue måske ikke er det vi helst vil sammenlignes med, så er vores krop faktisk lidt som en myretue. Der er nemlig hele tiden gang i kroppen og hele tiden noget, der bliver arbejdet på og repareret hist og her. Og det kræver energi.

Kroppen har altså brug for energi hele døgnet – både om dagen og om natten. Altså også når vi sover eller når vi bare ligger hjemme på sofaen og slapper af. Hele tiden! Den mængde energi, som vi har brug for til at holde kroppens basale processer i gang i hvile, kalder man for basalstofskiftet eller hvilestofskiftet.

Selvom der findes dyr, der ser ud til ikke at sove på samme måde som vi gør, så er søvn vigtigt for mange dyrearter. Også mennesker!

Måske du selv har prøvet at være træt og pludselig blive hidsig over noget, som du ellers ikke ville blive sur over? Så er du ikke den eneste. Hvis vi ikke sover nok, så kan humøret blive påvirket, så vi bliver mere hidsige og nemmere bliver kede af det.

Og det er ikke det eneste, der sker med kroppen, hvis du sover for lidt. Det bliver også sværere at holde vægten.

Der er ikke mange ting, som man kan komme sovende til her i livet. Men noget kan tyde på, at sundhed er en undtagelse! Søvn betyder nemlig meget for hvordan vi har det, vores sundhed og energi-niveau.

Du har sikkert prøvet en masse forskellige slags træning og motion i idrætstimerne i skolen. Det kan også være, at du går til en eller flere slags sport i fritiden. Men vidste du, at der er forskellige måder at træne kroppen på og at de forskellige typer træning styrker din krop på forskellige måder?

Du har sikkert set billeder fra 80′erne af en hårdt-pumpet Arnold Swarzenegger som bodybuilder med svulmende muskler? Eller af hærde-brede styrkeløftere, der prustende løfter vildt tunge vægte? Mange tror, at det er det man mener, når man snakker om styrketræning. Det er det ikke!

Styrketræning handler om at styrke muskler og knogler og gøre kroppen stærkere til at fungere i hverdagen eller i forbindelse med en sportsgren. Og så kan det også gi’ selvtilliden et kæmpe boost, godt humør og give dig fantastisk energi, når du føler dig stærk og i god form.

Når man styrketræner træner man med én eller anden form for modstand, f.eks. elastikker, vægte eller med kroppens egen vægt.

Allerede for tusinder af år siden, havde grækerne en filosofi om, at det var vigtigt at styrke ånden, hjernen og kroppen. I dag viser forskningen, at grækerne havde ret. Det er nemlig ikke kun kroppen, der er skabt til bevægelse. Mere og mere tyder på, at hjernen også nyder godt, når vi er fysisk aktive.

Vi har brug for at booste hjernen hele livet igennem, og særligt i skoleårene, hvor vi skal tilegne os den viden, som skal danne grundlag for vores fremtid.

Men ser vi på en almindelig skoledag, så er der én ting, der springer i øjnene: her bruger skoleelever størstedelen af deres tid på at sidde stille! Tænk, hvis vi kunne booste de unges evne til at lære nyt, koncentrationsevnen og energiniveauet med mere motion? Meget tyder på, at det kan vi!