 | 6 om dagen – på den farverige måde |
Har du hørt om ”6 om dagen”? Det er en kampagne, der fortæller danskerne, at vi skal spise mindst 600 gram grønsager og frugt om dagen. Det svarer ca. til 3 portioner grønsager på størrelse med en knytnæve og 2 stykker frugt.
Nu med farver!
I USA har vi også en kampagne, der svarer til den danske ”6 om dagen”. Men amerikanerne har tilføjet noget: Farver!
Idéen er, at når vi spiser grønsager, så kan de være med til at sænke risikoen for, at vi bliver syge med forskellige sygdomme senere i livet. Det er selvfølgelig ikke nogen garanti for, at vi så aldrig kan blive syge, men det gør risikoen mindre, mener man, og det er en af grundene til, at vi har ”6 om dagen”-kampagnen herhjemme i Danmark. Amerikanerne har tilføjet farver, fordi forskellige grønsager indeholder forskellige stoffer, som man mener kan være med til at forebygge forskellige sygdomme og styrke kroppen på forskellige måder. Derfor gælder det om at få så mange forskellige farver grønsager som muligt hver dag. Få regnbuen på din tallerken!
Hvilke farver gør hvad?
Forskerne ved endnu ikke med sikkerhed præcis hvordan de forskellige stoffer i grønsager og frugt virker og hvordan de styrker vores krop og hjerne. Men her er en oversigt over nogle af det, som forskerne er ved at undersøge:
- De blå/lilla: hjælper til at sænke risikoen for nogle cancer-typer, sunde urinveje, styrker din hukommelse, sund aldring (Eksempler: blåbær, solbær, tørrede blommer, figner, auberginer, rødkål)
- De grønne: hjælper til at sænke risikoen for nogle cancer-typer, styrker dit syn, styrker dine knogler og tænder (Eksempler: avacado, grønne æbler, kiwi, broccoli, grøn peber, ærter, selleri, grønkål, spinat)
- De hvide og brune nuancer: hjælper til et sundt hjerte hele livet, lavere risiko for nogle cancer-typer (Eksempler: bananer, dadler, blomkål, ingefær, løg, kartofler, hvidløg, champignon)
- De gule/orange: hjælper til hjertesundhed, styrker synet, et sundt immunforsvar, en lavere risiko for nogle cancer-typer (Eksempler: gule æbler, abrikoser, citrusfrugter, ferksner, gulerødder, gul peper, majs, græskar)
- De røde: hjælper til at bibeholde hjertesundhed, styrke hukommelsen, en lavere risiko for nogle cancer-typer, sunde urinveje (Eksempler: røde æbler, kirsebær, jordbær, vandmelon, tomater, rødbeder, røde pebre, radisser)