INFO'er om kroppen

Fuld fart på forbrændingen
Faktisk forbrænder vi ikke kalorier, når vi træner – vi producerer dem!

En kalorie er nemlig et mål for energi eller varmeproduktion. 1 kalorie er defineret som den mængde energi, der kræves for at opvarme 1 gram vand 1 grad Celcius ved 1 atmosfæres tryk.

Og når vi træner, så bliver kroppen varm og vi sveder. Det er fordi kroppen producerer en masse energi, når vi træner.
Kilokalorier og kilojoules

De kalorier, som vi snakker om i forbindelse med træning eller mad, er faktisk kilokalorier (kcal), altså 1000 små kalorier, eller nok til at opvarme 1 helt kilo vand 1 grad.

Kalorierne har også et andet navn: kilojoules (kJ). Det er også et udtryk for energi, men bare en anden måle-enhed. Det svarer lidt til, at man også indenfor længdemål har forskellige enheder med centimeter og tommer. Det kan være lidt forvirrende, men hvis du bare ved, at forholdet mellem kcal og kJ er: 1 kcal = 4,185 kJ, og at det ellers betyder det samme, så har du styr på det.

For eksempel, på de fleste fødevarer, som man køber, er der et lille skema på pakken, der viser hvor meget energi, der er i fødevaren. På en Marsbar står der for eksempel, at der er 242 kcal energi i den. Fordi kJ også fortæller hvor meget energi, der er i maden, så kunne der ligeså godt have stået, at der er 242 kcal x 4,185 = 1012,77 kJ energi i Marsbaren. Det er det samme.
Vidste du at?
Man skal gå ca. 4,4 km i hurtigt tempo for at forbrænde den mængde energi, der er i en Marsbar, hvis man vejer 55 kg.

Balance i regnskabet

Når vi alligevel kalder det at forbrænde kalorier, når vi træner, så er det fordi det brændstof, som kroppen bruger til at skabe energi, kommer fra den mad vi spiser og det vi drikker. Man kan sige, at vi omdanner brændstof-energien til bevægelsesenergi og varme. På den måde opstår der en slag kalorie-regnskab. Der er balance i regnskabet, når den mængde kalorier, som kommer ind i kroppen i form af mad og drikke er nogenlunde det samme som den mængde kalorier, som kroppen skal bruge til at holde sig selv i gang, til at give energi til hjernen og til at bevæge sig.

Får man flere kalorier end man har brug for, så kommer de ind på kroppens energi-depoter og vi kan tage på i vægt. De energidepoter, der kan lagre allermest energi er fedtdepoterne, og de er super effektive. I et kilo fedt er der f.eks. energi nok til at løbe mere end 3 maratonløb!
Vidste du at?
Hvis du er småsulten, så er æbler, appelsiner og andet frugt eller grønsager rigtigt gode valg. Der er nemlig både vitaminer i og også gode kostfibre, der mætter. Og så er der ikke særlig mange kalorier i. Mad, der kommer direkte fra naturen og som mætter uden samtidig at give masser af kalorier, er gode og sunde valg.