Forside | Om SKOLEduel | Kontakt | Presse |

INFO'er om kroppen

Sov dig sund

Der er ikke mange ting, som man kan komme sovende til her i livet. Men noget kan tyde på, at sundhed er en undtagelse! Søvn betyder nemlig meget for hvordan vi har det, vores sundhed og energi-niveau.

Er søvn spild af tid?

Vi bruger i gennemsnit ca. 1/3 af vores liv på at sove. Man kunne tro, at det var spild af tid. Men det er det ikke! Søvn er en fantastisk proces, hvor vi det ene øjeblik er vågne og ser og hører og opfatter verden omkring os, og det næste øjeblik er der fuldstændigt lukket ned for alle indtryk udefra, og hjernen kaster sig over arbejdet med at gemme, reparere og rydde op på harddisken. Nervesystemet gås efter i sømmene, immunforsvaret styrkes og der frigives forskellige stoffer til kroppen, som den har brug for. Der er altså fuld fart på i hovedet og i kroppen, mens vi sover. Så hvis man tror, at søvn er spild af tid, så tager man fejl!

Vidste du at?

Vi sover mindre nu, end vi gjorde tidligere, har forskerne fundet ud af ved at læse i dagbøger fra 1800-tallet. En del af forklaringen kan være, at flere mennesker havde hårdt fysisk arbejde dengang, og derfor havde brug for mere søvn. En anden del af forklaringen kan også være, at dengang kunne man ikke bare tænde for en lampe, når det blev mørkt – glødepæren skulle først opfindes!

Der blev arbejdet hårdt på at udvikle glødepæren i løbet af 1800-tallet af forskellige videnskabsmænd. Det var Thomas Edison, der i 1879 fandt frem til en model, hvor glødetråden kunne holde i længere tid, og det ses som den egentlige start på de glødepærer, som vi kender i dag.

Find løsningen mens du sover

Et eksempel på, at en god nats søvn har betydning for vores evne til f.eks. at lære nye ting og løse opgaver, viser et forsøg, hvor en gruppe forsøgspersoner blev undervist i en svær måde at løse nogle matematik-opgaver. Forsøgspersonerne fik ikke at vide, at der var en meget nemmere måde at løse problemerne på. 12 timer efter, at forsøgspersonerne havde fået forklaret den besværlige måde at løse opgaverne, fik de en test. Kun meget få af forsøgspersonerne fandt ud af, at der var en nemmere måde at løse opgaverne.

Men efter en nats søvn var der dobbelt så mange af forsøgspersonerne, der opdagede den nemmere løsning. Forskerne mener, at det er fordi hjernen arbejder mens vi sover og at det arbejde, den laver, er vigtigt for at vi kan lære nye ting.

Flere typer søvn

Typisk siger man, at der er to typer søvn: ”REM”-søvn og ”ikke-REM”-søvn. REM står for Rapid Eye Movement, fordi man kan se på den der sover, at øjnene bevæger sig fra side til side under øjenlågene. Det er når vi sover REM-søvn, at vi drømmer, og REM-søvnen har vist sig at være vigtig for at vi kan huske ting og lære nyt.

Ikke-REM-søvn er inddelt i 4 faser, heriblandt det man kalder ”slow wave sleep”. Det er her, man for alvor lader batterierne op.

I løbet af en nat sover vi igennem 90-minutters (varierer lidt med alderen) intervaller med ikke-REM-søvn, og i pauserne imellem, glider vi ind i REM-søvnen. Man siger derfor typisk, at en søvncyklus varer ca. 90 minutter.

Hvis man ikke får nok søvn og f.eks. kun får 4 timer, så vil kroppen sørge for at du får 95% af ”slow wave”-søvnen og skære ned på REM-søvnen.

Da vi lige har snakket om, at REM-søvnen er vigtigt for at huske ting og lære nyt, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad der så sker, hvis vi ikke får nok søvn, så kroppen bliver nødt til at skære ned på REM-søvnen. Det vil være bad news, hvis du gerne vil kunne lære nye ting og huske, hvad du har lært!

Vidste du at?

Man inddeler søvnen i forskellige faser, hvor der foregår forskellige processer i kroppen. Faserne kan inddeles som:

Ikke-REM: Når vi falder I søvn, starter vi med ikke-REM-søvn, der består af 4 stadier.

Stadie 1: let søvn, mellem vågen og søvn

Stadie 2: Søvnen starter. Vi lukker af fra omverdenen. Vejrtrækning og hjerterytme er regelmæssig og kropstemperaturen sænkes.

Stadier 3 & 4: Den dybeste og mest genopbyggende søvn. Blodtrykket sænkes. Vejrtrækningen bliver langsommere. “Batterierne genoplades”. Hormoner udskilles til vækst og udvikling.

Ikke-REM-søvnen er ca. 75% af natten (afhængig af alder).

REM: Starter først ca 90 minutter efter at vi er faldet I søvn og øges senere på natten. REM er nødvendigt for at give energi til krop og hjerne. Hjernen er aktiv og drømme indtræder mens øjnene skifter fra side til side (deraf navnet rapid eye movement). Kroppen bliver ubevægelig og afslappet. Musklerne lukker ned. Vejrtrækning og puls kan blive uregelmæssig. Vigtigt for hvordan vi præsterer i hverdagen.
REM-søvn er ca. 25% af natten.

Kilde: National Sleep Foundation

Hvor meget har vi brug for?

En tommelfingerregel siger, at voksne har brug for ca. 8 timers søvn for at kroppen og hjernen fungerer optimalt, og vi har god energi. Børn og unge har brug for lidt mere søvn, blandt andet fordi kroppen arbejder på højtryk med at udvikle sig:

3-9 år: 10-12 timer

9-12 år: 10-11 timer

Teenagere: 9-10 timer

Voksne: 7.5-8.5 timer

Vidste du at?

Koffein er en dræber for søvnen! Når du har drukket en drik, der indeholder koffein, f.eks. cola, så går der 5-7 timer før halvdelen af stoffet er ude af kroppen igen. Og så går der igen 5-7 timer før halvdelen af det koffein, der var tilbage, er væk. Det betyder altså, at man nemt kan have koffein i kroppen alle døgnets 24 timer. Og det er bad news, for koffein virker opkvikkende og gør det svært at få nok kvalitets-søvn.